RIHANNA.

HISTORIEN.

På Work synger Rihanna ikke for at overdøve rytmen. Hun falder i stedet ind i den, skiller ordene ad og lader sin stemme blive næsten et ekstra slagtøjsinstrument. Dem, der kun kender hende fra de store omkvæd, hører en anden styrke her: Hun kan fastholde opmærksomheden uden hele tiden at synge højere. Denne evne er den røde tråd gennem en karriere, hvor stilen konstant ændrer sig.

Robyn Rihanna Fenty vokser op på Barbados. Øen er stadig hørbar i hendes musik, også når hun senere arbejder med pop, R&B, hiphop og elektronisk dansemusik. En demo bringer hende til Jay-Zs opmærksomhed, som skouter hende hos Def Jam midt i 00'erne. På debuten Music of the Sun fra 2005 står de caribiske indflydelser i forgrunden. Pon de Replay er med det samme en invitation til at bevæge sig.

FRA ØEN TIL ALLE KANTER.

Et år senere når SOS fra A Girl Like Me toppen af den amerikanske hitliste. Pladen skubber lyden mod en bredere popverden, men Rihanna synger stadig med en helt egen rytmeforståelse. På Good Girl Gone Bad fra 2007 bliver denne bevægelse til en synlig ny fase. Umbrella, med Jay-Z, gør et enkelt billede til et omkvæd, som alle kan synge med på. Sangen giver hende hendes første Grammy.

En sådan hit kan fastlåse en kunstner. Rihanna lader det ikke ske. Rated R fra 2009 lyder mørkere og skarpere; sangene giver plads til mere spænding. På Loud fra 2010 vender hun tilbage til farverig, direkte pop. Forskellen mellem disse plader er stor, men ingen af dem føles som en maske, der skal skjule den forrige plade. Hun lader flere sider af sig selv eksistere side om side.

LYDEN BLIVER BLIVENDE I BEVÆGELSE.

I årene derefter stiger tempoet. Talk That Talk fra 2011 bevæger sig mellem store elektroniske produktioner og mindre øjeblikke. We Found Love, skabt med Calvin Harris, er både euforisk og urolig: beatet skubber fremad, mens ordene allerede vidner om, at situationen ikke er enkel. På Unapologetic fra 2012 får disse modsætninger endnu mere plads. Diamonds kræver en anden slags opmærksomhed end de klubnumre, der går forud.

Samarbejderne fortæller i mellemtiden deres egen historie. Hos Eminem lyder hendes stemme i Love the Way You Lie som det følelsesmæssige midtpunkt i en urolig samtale. Ved siden af Kendrick Lamar på LOYALTY. indtager hun en anden plads i rytmen. Hun forsvinder ikke i en andens værk: hendes nærvær ændrer sangen.

ANTI BEDER IKKE OM TILLADELSE.

Efter syv studiealbum på otte år udkommer ANTI i 2016. Titlen lover modstand, men den virkelige overraskelse ligger i pladens frihed. Sangene behøver ikke alle gå i samme retning. Work, med Drake, bringer den caribiske kadence frem igen. Andre steder får hendes stemme mere plads, eller produktionen skifter fra R&B til en næsten psykedelisk stemning.

ANTI lyder ikke som et resumé af de hits, der gik forud. Albummet spørger, om Rihanna stadig skal gøre alt det, der forventes af en verdensstjerne. Svaret ligger i rækkefølgen, stemmen og det rum, hun giver til uventede idéer. Du hører en kunstner, der vælger sin egen takt, også når det er mindre forudsigeligt end en ny Umbrella.

STEMMEN VENDER TILBAGE.

I 2022 synger Rihanna Lift Me Up til Black Panther: Wakanda Forever. Sangen er meget mere stille end de numre, hun fyldte store scener med. Tems, Ryan Coogler og Ludwig Göransson er medforfattere. Den dæmpede melodi bærer sorg uden at synge den ud. Efter hendes optræden under Super Bowl Halftime Show i 2023 bliver det igen tydeligt, hvor bred hendes repertoire er: Sangene kan lyde efter hinanden som én historie, selvom de kommer fra helt forskellige år.

Et nyt solalbum er ikke en forudsætning for at høre de eksisterende plader igen. Sæt Music of the Sun ved siden af ANTI og lyt til det, der vender tilbage: hendes timing, hendes sans for rytme og friheden til at gøre en sang til sin egen. Forandringen var der fra begyndelsen.

Lyt videre hos SJELF via r&b, pop, Music of the Sun, Rated R, Unapologetic.

Følg kataloget videre med A Girl Like Me, Loud, Talk That Talk.