DOPAMINE CHAMBER. (Fontaines D.C.)

EFTER ROMANCE ÅBNER DØREN SIG YDERLIGERE.

Et band kan begrænse sig selv ved for tidligt at beslutte, hvad dets lyd er. Hos Fontaines D.C. syntes denne fare allerede at være til stede efter Dogrel. De nervøse guitarer, de fremadskridende rytmer og Grian Chattens accent udgjorde en øjeblikkeligt genkendelig kombination. Succesen gav den kombination et publikum, men også en forventning. Hvem i 2019 troede, at man hørte et endeligt portræt af gruppen, har indtil videre mået justere fire gange.

Dopamine Chamber udkom den 16. oktober 2026 hos XL Recordings. Det er efterfølgeren til Romance fra 2024 og er igen produceret af James Ford. Tilbagevenden til den samme producer betyder ikke en tilbagevenden til præcis det samme resultat. Bandet tager friheden fra det forrige album med og spørger, hvad der sker, når en sang bliver mindre afhængig af en genkendelig guitarbesætning. Stemmen forbliver et menneskeligt midtpunkt i et miljø, der må føles mindre fortroligt.

Det er en vigtig lytteholdning: led ikke kun efter det, der er forsvundet. En synthesizer kan overtage den samme drivende funktion, som før lå hos en guitar. En omhyggeligt opbygget optagelse kan indeholde den samme spænding som fem mennesker, der sammen sætter et rum på spænd. Instrumentet er et middel; forholdet mellem bevægelse og uro udgør den længere linje.

EN PRODUCER, DER IKKE GLATTER ALT UD.

Ford beskriver sin rolle som en, der forsøger at forstå, hvad en kunstner vil opnå, og derefter hjælper med at fastlægge det. Hans tekniske muligheder er til tjeneste for den retning. I tilfældet med Fontaines D.C. hører der også uenighed til. Fem mennesker behøver ikke at starte med den samme smag for at lave et album sammen. Spændingen mellem deres idéer kan netop bestemme, hvor musikken bevæger sig hen.

En konkret detalje fra hans studie er ARP 2600. Ford brugte den synthesizer under Fontaines-sessionerne også til at sende guitar gennem. Dermed udviskes den tilsyneladende klare grænse mellem et guitarband og et elektronisk album. Startpunktet for en lyd fortæller ikke automatisk, hvordan slutresultatet lyder. En streng kan styre en maskine; en maskine kan bevare uroen fra en musiker.

For lytningen betyder det, at produktionen ikke kun er et lag omkring sangene. Den bestemmer, hvilke dele der kommer tæt på, og hvilke der holder afstand. En arrangement fortæller noget ved at sætte dele ved siden af hinanden, men også ved at lade dem ændre form. Spørgsmålet er mindre, hvem der spiller højest på ethvert tidspunkt, end hvilken lyd der bestemmer retningen af din opmærksomhed.

MARIANNE OG LÆNGSLEN EFTER AT FORSVINDE.

Marianne var den første single. Chatten forbandt sangen med verdenen fra tv-serien Ripley: italienske billeder, en accepteret eksistens og muligheden for at miste sig selv i et liv, der ikke er dit. Det interessante ved den inspiration er ikke en én-til-én-oversættelse af en filmscene. Det handler om den følelsesmæssige tiltrækning ved at forsvinde.

At flygte behøver jo ikke udelukkende at være skræmmende. Det kan virke som luksus, frihed eller en chance for at efterlade den version af dig selv, som du har fået nok af. Netop den tiltrækning gør emnet ubehageligt. Hvis en sang udelukkende advarede mod distraktion, ville lytteren forblive trygt udenfor. Et forlokkende miljø gør den afstand mindre: du må spørge dig selv, hvorfor du selv så gerne bliver der.

Der får albumtitlen sin spænding. Et rum kan tilbyde beskyttelse, men du kan også blive holdt fast i det. Musik, der ændrer dit humør, kan åbne en vej ud uden at verden udenfor rent faktisk er forandret. Albummet behøver ikke at løse den forskel for lytteren. Det er nok, at du begynder at bemærke begge muligheder på samme tid.

FORMEN ER OGSÅ ET VALG.

O’Connell fortalte, at bandet til disse optagelser bevidst arbejdede mere med lydenes indbyrdes virkning. Mindre tillid til intensiteten af én fremførelse betyder mere plads til at lytte til en detalje. Det er ikke en mangel på energi, men en anden måde at bestemme, hvor den energi ender. Gruppen optog i Suffolk, med Ford som tilbagevendende partner.

Den forskel hjælper også med at forstå afstanden til Dogrel. En optagelse, der fanger en optræden, lader dig høre musikeren og øjeblikket. En optagelse, der bliver bygget videre, lader dig også høre valget og organiseringen. Begge kan være ærlige. Målestokken er ikke, hvor mange dele der samtidig stod i det samme rum, men om formen gjorde noget tydeligt, som ellers forblev usagt.

På tracklisten står Six Shot Morning forrest og Intimate helt bagest. Imellem ligger blandt andet Mimesis, Happy For You, Demolition, Tongue, One Man og Japan. Titlerne bevæger sig mellem en person, en handling og et sted. Du behøver ikke presse dem sammen til én historie med en lukket løsning. Albumrækkefølgen giver forskellige tanker chancen for at farve hinanden.

TONGUE: HVAD ER DER EFTERLÆGT AF EN STEMME?

Ved Tongue lagde Chatten en forbindelse mellem personlig forvirring og ordets offentlige eksistens. Det, du siger, kan rejse meget længere, end du har til hensigt, mens det vigtigste netop forbliver uopdaget. Det rører ved en genkendelig oplevelse: at være synlig og at blive forstået er forskellige ting. En stemme kan ende hvor som helst uden at personen bagved føler sig mindre alene.

Inden for et album, der beskæftiger sig med distraktion, er det ikke et lille emne. Distraktion er ikke kun en skærm, du kigger længere på end planlagt. Det er også tendensen til at søge et klart billede af dig selv i andres reaktioner. Et band, der når et stort publikum, befinder sig midt i det problem. Ordene kan cirkulere stadig større, mens deres betydning bliver mindre fast.

Fontaines D.C. behøver ikke konstant at synge et direkte samfundsmæssigt budskab. Spørgsmålet kan også ende i en karakter eller i et fremmedgørende miljø. Afstanden til en bogstavelig forklaring giver plads til lytteren. Du behøver ikke at have levet det samme liv som forfatteren for at genkende spændingen mellem en egen stemme og et offentligt billede.

WHERE IS GONE? MED ROSALÍA.

Den ottende track bringer Rosalía ind i albummet. Sådan et samarbejde behøver ikke at være en separat udflugt. En anden stemme ændrer forholdet i en sang: den første sanger behøver ikke længere bære hvert svar og hvert synspunkt selv. Der kan opstå en samtale, hvor først primært ét perspektiv stod. Det er en anden musikalsk mulighed end at lade to kendte navne synge efter hinanden.

Chatten pegede ved denne sang på theremix, et instrument, der er beslægtet med thereminen. Den sætter en usædvanlig farve op mod strygerne. Kontrasten giver en brugbar indgang: noget kan være både fortroligt og uforgribeligt på samme tid. Strygernes følelsesmæssige sprog behøver ikke at forsvinde, når en anden lyd underminerer dens sikkerheder.

Gæsteindlægget står ikke uden for albummets bevægelse. Når musik undersøger, hvad menneskelig kontakt stadig betyder i en fremmedgjort verden, kan en anden stemme netop stå midt i emnet. At synge sammen er da ikke automatisk en beroligelse. Det gør især hørbart, at det samme rum bliver oplevet af mere end én person.

VEJEN TILBAGE TIL DUBLIN.

Hvem opdager Fontaines D.C. via dette album, kan gå tilbage til Dogrel, A Hero’s Death, Skinty Fia og Romance. Den rute går ikke nemt fra lille til stor. Forholdet mellem sprog, rytme og miljø ændrer sig hver gang. En by kan være emnet; senere kan afstanden til den by blive emnet. Hvad oprindeligt tilbød et genkendeligt hjem, kan derefter vække et spørgsmål.

Derfor er det mere nyttigt at sætte pladerne ved siden af hinanden end udelukkende at teste det nye værk mod debuten. Den tidlige direktehed forsvinder ikke fra historien, fordi en ny arrangement bruger andre midler. Den bliver en af de muligheder, bandet har. Fornyelse behøver ikke at gøre den forrige plade ugyldig for at være nødvendig.

Dopamine Chamber kræver opmærksomhed på den udvikling og på den enkelte sang. Albummet behøver ikke udelukkende at blive hørt som det næste skridt i en karriere. Der er elleve numre, som også uden kendskab til de fire forrige album danner deres egen verden. Historien gør den verden rigere; den behøver ikke at blive en adgangskrav.

FREMFØRELSEN PÅ DIN SJELF.

Den sorte LP, der er koblet her, har EAN 0191404167311; den farvede LP har EAN 0191404167304. For CD'en er det 0191404167328. Disse fremførelser hører til det oprindelige elvetrackalbum. Farven på den farvede SJELF-udgave bliver ikke nærmere specificeret af leverandøren; et billede fra en anden butik er ikke en grund til at love den farve alligevel.

Der findes også en deluxe-dobbelt-LP hos den officielle kunstnerbutik. Den er ikke det samme produkt som standard-LP'en, der tilbydes her. Kassetten står ligeledes i vores katalog, men er i øjeblikket udsolgt. Priser og bestillingsmuligheder kommer fra de aktuelle produktblokke nedenfor. Historien forbliver ved albummet; butiksoplysningerne bestemmer, hvilken fremførelse du rent faktisk kan bestille.

KØR VIDERE.

OPDAG MERE.

Læs mere om kunstnerne, lydene og baggrundene fra denne historie.

ARTIST STORY

FONTAINES D.C.

Fra Dublin til fem forskellige albumverdener.

LÆS HISTORIEN →

BILLEDBAKTE: Paul Hudson / Wikimedia Commons · Fontaines D.C. live, 27. november 2019 · CC BY 2.0 · Responsivt beskåret af SJELF.

GENRE-GUIDE

POST-PUNK.

Baggrunden for lydene og bandets bevægelse.

LÆS HISTORIEN →

BILLEDBAKTE: SJELF · eget Genre Guide-billede.

GENRE-GUIDE

INDIE ROCK.

Baggrunden for lydene og bandets bevægelse.

LÆS HISTORIEN →

BILLEDBAKTE: SJELF · eget Genre Guide-billede.