DIVA. (Annie Lennox)

Why begynder med et spørgsmål. Ikke med en sejrs tale fra en sangerinde, der efter Eurythmics kan sætte sit eget navn stort på coveret, men med et forsøg på at forstå noget, der ikke lader sig forklare pænt. Det er en stærk åbning på en plade med en så markant titel. Divaen er til stede, inklusive den teatralske yderside. Indeni lader Annie Lennox konstant høre, hvor meget tvivl en imponerende stemme kan bære.

ET EGET NAVN, ET NYT ARBEJDSFORHOLD.

Diva udkom den 6. april 1992. Stephen Lipson producerede albummet; Lennox stod som sangskriver og sangerinde i centrum. Efter årene med Dave Stewart ændrede det dermed arbejdsforholdet. Solodebutten behøvede ikke at bevise, at den elektroniske pop fra hendes fortid var en fejl. Den åbnede et andet rum for den samme musikalske intelligens: hvordan organiserer man en sang, så stemmen kan fortælle noget, der ikke passer ind i én følelse?

Produktionen er klar og omhyndelig. Instrumenterne understøtter melodierne uden konstant at fremvise deres tekniske udførelse. Det betyder ikke, at pladen bliver tryg eller følelsesmæssigt enkel. En poleret overflade kan netop bære en kompleks tanke. Hos Lennox ligger overbevisningen ikke kun i, hvor højt hun kan synge. Hun bestemmer også, hvornår en sætning skal holde ind, hvornår et ord må lyde en smule skarpere, og hvornår en melodisk bue får sin fulde længde.

WHY LADER AFSTANDEN FORSVINDE.

Åbneren bruger sin tid. Stemmen behøver ikke øjeblikkeligt at fylde alt tilgængeligt rum. Ved at holde igen i opbygningen får en senere stigning en anden betydning. Du hører en fortæller, der forsøger at nå en følelse, ikke blot en sangerinde, der udfører en imponerende præstation. Akkompagnementet giver samtidig fodfæste uden at besvare sangens spørgsmål. Det er en vigtig forskel: musikken kan have sammenhæng, mens den menneskelige situation forbliver uløst.

Why er derfor mere end en kendt ballade i starten af et album. Den bestemmer, hvordan du kan høre resten. Når rytmerne senere bliver mere markante, og melodierne virker lettere, forbliver muligheden for en underliggende usikkerhed til stede. Pladen har allerede etableret sin følelsesmæssige troværdighed. Lytteren behøver ikke ved hver mere munter passage at vælge forfra mellem oprigtige følelser og en omhyggeligt fremstillet popsang.

WALKING ON BROKEN GLASS SMILER MED SMÆLTE.

Walking on Broken Glass har en livlig arrangement, der hurtigt sætter sig. Det er netop den tiltrækningskraft, der gør spændingen større. Titlen og sangen giver ikke en bekymringsfri situation, mens musikken nemt trækker dig ind i den. En mindre interessant sang kunne gøre sorgen tung i alle dele på én gang. Lennox lader overfladen gøre noget andet, så du selv oplever modstriden.

I albumsammenhængen udgør det et godt svar på Why. Den følelsesmæssige alvor forbliver, men den musikalske holdning ændres. Diva får dermed variation uden at skulle skifte emne. Den samme trang til nærhed kan bære en langsom sang og begynde at bevæge sig uroligt i et mere rytmisk nummer. Pladen lader høre, hvor mange måder en stemme har til at gøre en tekst troværdig, før du overhovedet har fulgt hvert ord hver for sig.

PRECIOUS OG LEGEND IN MY LIVING ROOM.

Precious bruger en markant groove og en sangpræstation, der ikke behøver at skjule sin intensitet. Stemmen kan være varm og præcis på samme tid. Hvor Why opbygger rum, trækker dette nummer dig tættere på pladens fysiske bevægelse. Musikken giver sangen ingen baggrund, hvor den frit kan svæve over den. Rytme og fremførelse griber ind i hinanden, så sangen får sit eget tempo af nærhed.

Legend in My Living Room bringer igen en anden karakter frem. Titlen indeholder allerede en friktion mellem noget stort og et hverdagsagtigt, lukket rum. Det forhold passer til albummet som helhed. Divaen eksisterer ikke udelukkende på en oplyst scene; det personlige rum forbliver til stede. Selv når musikken laver en større gestus, hører du en person, der beskæftiger sig med erindring, længsel og selvbillede. Det teatralske og det hjemlige fortrænger ikke hinanden.

COLD FORSØMBLER OPÆMÆKSOMHEDEN.

Cold får kraft gennem det rum, sangen kan bruge. Sangen lader dig føle, hvordan en stemme i én optagelse kan antage forskellige afstande. En linje kan lyde næsten fortrolig, mens den næste frase åbner sig meget mere. Stemmen bliver dermed ikke kun en bærer af melodi, men også en måde at ændre sangens rum på. Det hører du uden konstant at skulle analysere produktionen.

Som afslutning på den første halvdel af ti-nummerprogrammet har Cold også en strukturel funktion. Albummet kan efter den tidligere bevægelse tage en anden indånding. En fysisk LP gør en sådan ændring mærkbar, fordi pladen kræver en kort handling af lytteren. Det betyder ikke, at vinyl producerer en bedre følelse end en digital afspiller. Men afbrydelsen giver et tydeligt øjeblik til at opleve forholdet mellem sangene på ny.

MONEY CAN'T BUY IT OG LITTLE BIRD.

Money Can't Buy It bringer en mere markant rytmisk ramme tilbage. Nummeret sætter bevægelse op mod tanken om, at ikke alt, hvad du har brug for, kan erverves. Stemmen kan inden for den struktur lege med afstand og betoning. Det interessante ligger ikke i et enkelt moralsk motto. Sangen forbliver fysisk tiltrækkende, også når indholdet gør modstand mod en overfladisk løsning på længsel.

Little Bird gør spændingen mellem at være fastlåst og at bevæge sig særligt direkte. Melodien har nok kraft til at leve sit eget liv uden for albummet, men dens plads på Diva forbliver relevant. Efter tidligere sange om relationer og usikkerhed får længslen efter rum en anden ladning. Lennox behøver ikke pludselig gøre fortælleren usårbar. Energien kan netop udspringe af behovet for at efterlade en eksisterende begrænsning bag sig.

PRIMITIVE OG STAY BY ME.

Primitive giver pladen en anden farve og lader høre, at direktehed ikke altid betyder det samme som enkelhed. En stemme kan vække et elementært behov og samtidig meget præcist forme, hvordan det behov lyder. Arrangementet behøver ikke at ledsage hver tanke med en iøjnefaldende effekt. Sangen bygger på relationen mellem klang, gentagelse og fremførelse. Så forbliver opmærksomheden hos den menneskelige tilstedeværelse, også når musikken har forskellige lag.

Stay By Me trækker derefter lytteren ind i et længere fastholdt følelsesmæssigt rum. Den melodiske bue får tid til at virke. På en plade, der regelmæssigt præsenterer hurtigt genkendelige motiver, forhindrer en sådan passage, at alt reduceres til korte erindringsbilleder. Nummeret må lade en tilstand bestå. Stemmen forbliver ikke interessant, fordi der konstant sker noget nyt, men fordi en gentaget tanke ikke hver gang føles ens.

THE GIFT OG EN ÆGENTLIG ALBUMAFSLUTNING.

The Gift afslutter det oprindelige ti-nummerprogram. Det er vigtigt, når du lægger den fysiske udgivelse ved siden af en digital version. Den her tilkoblede Spotify-version tilføjer Keep Young and Beautiful. Det ekstra nummer står ikke på de ti tracks på den tilkoblede LP. Det er ikke en fejl, at digitale og fysiske programmer er forskellige, så længe du forbliver tydelig omkring, hvilken udgave du diskuterer.

The Gift giver albummet en afslutning, der passer til dets tvetydighed. Det store navn og den imponerende stemme forbliver til stede, men pladen ender ikke som en simpel triumfmarch. Diva handler om at forme følelser, der ikke altid pænt går op i selvtillid. Sangerindens beherskelse giver ikke de følelser en lås på døren. Hun gør det muligt at høre dem præcis nok til, at du selv kan tage dem med videre.

KOSTUMET OG PLADEN BAGVED.

Coveret fremstiller Lennox som en markant skikkelse. Det billede hører til verdenen i Diva og til video-udførelsen under Sophie Mullers ledelse. En karakter kan tiltrække opmærksomhed og samtidig stille et spørgsmål: hvad ser du, når en person præsenterer sig så markant? Musikken gør det spørgsmål mere interessant, fordi stemmen ikke behøver at forblive en utilgængelig stjerne. Den kan komme meget tæt på, mens billedet forbliver stort.

Den tilbudte SJELF-udgivelse er én LP. Hvis du vil høre mere, kan du sætte Medusa og Bare ved siden af den: henholdsvis hendes egen tilstedeværelse i eksisterende sange og et senere kapitel som sangskriver. Diva forbliver et særligt begyndelsespunkt imellem dem. Det er den første soloplade, men ikke en uerfaren debut. Du hører en person, der allerede ved, hvor meget musik, billede og performance kan gøre, og som bruger den erfaring til at åbne et nyt, personligt rum.

Læs albumhistorien om Diva og ARTIST STORY. På Annie Lennox' ARTIST PAGE finder du de aktuelle album og relaterede kunstnere.

KØR VIDERE.

OPDAG MERE.

Læs videre om kunstnerne, klangene og baggrundene fra denne historie.

ARTIST STORY

ANNIE LENNOX.

Udviklingen bag stemmen og pladerne.

LÆS HISTORIEN →

IMAGE CREDIT: Britt Berger / Wikimedia Commons · Annie Lennox · Deutscher Nachhaltigkeitspreis · 2008 · CC BY-SA 3.0 · Beskåret responsivt af SJELF. Beskæringen er omfattet af den samme licens.

GENRE-GUIDE

POP.

Læs videre om historien og klangverdenen.

LÆS HISTORIEN →

IMAGE CREDIT: SJELF · eget Genre Guide-billede.

GENRE-GUIDE

SOUL.

Læs videre om historien og klangverdenen.

LÆS HISTORIEN →

IMAGE CREDIT: SJELF · eget Genre Guide-billede.