Der var en tid, hvor fremtiden endnu ikke havde en lyd.

Så kom Kraftwerk.

Fra Düsseldorf forvandlede et par tyske musikere maskiner til musik og gentagelser til noget forunderligt menneskeligt. Deres rytmer var præcise, deres melodier minimalistiske og deres udtryk næsten følelsesløst. Det, de skabte, ville i sidste ende nå langt ud over Tyskland.

Kraftwerk forudsagde ikke blot fremtiden.

De gav den et soundtrack.

FØR ROBOTERNE

I slutningen af 1960'erne mødes Ralf Hütter og Florian Schneider i Düsseldorf. Tyskland er på det tidspunkt på jagt efter en ny kulturel identitet. En ung generation af musikere vil ikke længere blot kopiere det, der kommer fra Amerika og Storbritannien.

Hütter og Schneider søger efter deres egen lyd.

Fra 1970 gør de det under navnet Kraftwerk — bogstaveligt: kraftværk. I deres eget Kling Klang Studio eksperimenterer de med instrumenter, elektronik og selvbyggede apparater.

Det tidlige Kraftwerk lyder næsten ikke som det band, der senere bliver verdenskendt. Men langsomt træder de traditionelle instrumenter i baggrunden.

Maskinerne overtager.

AUTOBAHN

I 1974 falder alt på plads.

Kraftwerk udgiver Autobahn. Titelsangen varer over tyve minutter og er bygget op omkring en næsten absurd enkel idé: en biltur på den tyske motorvej.

Du hører en motor starte, biler køre forbi og en hornlyd. Under det bevæger en uendelig elektronisk rytme sig, som om asfalten selv er blevet til musik.

Wir fahr'n fahr'n fahr'n auf der Autobahn.

En forkortet version bliver uventet til en international succes. Pludselig lytter verden til fire tyskere, der ikke forsøger at lyde som et amerikansk rockband, men laver musik om motorveje, tog, radioer og teknologi.

Kraftwerk har fundet sit eget sprog.

Og det sprog lyder som fremtiden.

VI ER ROBOTERNE.

Med album som Trans-Europe Express og The Man-Machine tager Kraftwerk endnu et skridt videre. Det er ikke kun deres musik, der ændrer sig. Også musikerne selv bliver en del af konceptet.

Udtrykket bliver stramt og kontrolleret. Fire mænd ved siden af hinanden, næsten uden følelser. Til sidst optræder endda robotagtige kopier af bandmedlemmerne på scenen.

Hvor rockstjerner gør deres personlighed så stor som muligt, gør Kraftwerk næsten det modsatte.

De gør sig selv udskiftelige.

Grænsen mellem menneske og maskine forsvinder.

Og netop på det tidspunkt sker der noget, som selv Kraftwerk ikke helt har kunnet forudse.

Resten af verden begynder at overtage deres idéer.

Deres elektroniske rytmer finder vej til hiphop og electro i New York. Deres maskiner og minimalisme finder genklang i Detroit, hvor techno opstår. Synthpop, dance og elektronisk pop bygger videre på et musikalsk sprog, der blev udviklet i Düsseldorf mange år tidligere.

Decennier senere er verden, som Kraftwerk sang om, blevet til virkelighed.

Vi lever med computere. Vi kommunikerer via maskiner. Teknologi findes i vores hjem, biler, telefoner — og i næsten al den musik, vi hører.

Derfor lyder Kraftwerk ikke længere som musik fra fremtiden.

Fremtiden er simpelthen kommet efter Kraftwerk.