BLAUDZUN.

Blaudzun lader ofte en lille lyd vokse til en bred sang. Hans musik kan være omhyggeligt konstrueret, men bevarer følelsen af ​​en stemme, der ønsker at formidle noget direkte.

På Heavy Flowers vokser guitar, rytme og vokal hen imod hinanden. Promises of No Man’s Land giver bevægelsen et anderledes landskab med melodier, der hænger ved selv efter omkvædet.

Lonely City Exit Wounds bringer lagdelingen tættere på. _UP_ og delene Jupiter I og Jupiter II åbner forskellige veje gennem den samme opmærksomhed på spænding og rum.

The Best Of samler flere perioder. The 2010s giver musikken en bredere tidskontekst; gennem INDIE ROCK og pop kan man lytte yderligere til forholdet mellem bandets lyd og melodi.

De Staat opbygger spænding med en anderledes rytmisk gestus. Spinvis får ord og lyd til at falde sammen på en anden måde. Eefje de Visser, Froukje og DI-RECT tilføjer ekstra vokale klange til udvalget nedenfor.

Ved en efterfølgende gennemlytning, følg ét instrument, indtil omkvædet begynder. En lille tilføjelse kan løfte hele sangen, mens vokalen forbliver tæt. Den gradvise bevægelse gør det værd at lytte til igen.

På vinyl lægger Blaudzun lige stor vægt på både de brede arrangementer og de mindre melodiske gestus. På Heavy Flowers og Promises of No Man’s Land kan sangene lyde ekspansive, mens stemmen forbliver et personligt anker. En LP-side tillader denne spænding at udvikle sig over flere numre. Jupiter-pladerne og Lonely City Exit Wounds åbner for nye kapitler, hvor forholdet mellem band, rytme og vokal ændrer sig igen. Lyt til de instrumentale motiver bag et omkvæd: de mere end fordobler melodien og giver ofte sangen en ekstra bevægelse.

En Blaudzun-LP er derfor et godt indgangspunkt til hans arbejde som albumkunstner. En best-of-samling samler genkendelige sange, men de enkelte studiealbum bevarer deres egen kontekst. I en vinylsamling kan man placere disse former side om side og høre, hvilke detaljer der går igen på hver plade. Giv også de dæmpede passager tid til at afsløre deres karakter.