AT THE GATES.

At the Gates forener skarpe riffs, melodisk bevægelse og rå vokal. Guitarerne giver sangene genkendelige linjer, mens rytmerne opretholder en nervøs, drivende spænding.

Melodien fungerer indefra her. Den behøver ikke at stå som en separat udsmykning over musikken, men kan være skjult i selve riffet. Det giver den hurtige, hårde lyd en genkendelig retning. Inden for death metal bliver det interessant at høre, hvordan et kort motiv samtidig driver bandet fremad og holder sangen sammen.

På vinyl kan du bedre følge de mindre overgange mellem sange, end hvis du kun venter på det tungeste indspil. En melodisk figur kan vende tilbage med en anden trommeaccent, hvilket får den samme tanke til at lyde skarpere. Vær særlig opmærksom på guitarresponserne. Kraften i At the Gates opstår fra den forbindelse af form, momentum og en melodi, der lever under den rå lyd.

Lyt til overgangene mellem riffene. Et kort motiv kan vende tilbage med forskellige accenter og derved få en ny betydning. Musikken forbliver kraftfuld, men under den vægt afslører den et stort præcist samspil.