ARCTIC MONKEYS.

Arctic Monkeys lader ikke deres egen begyndelse vare evigt. De skarpe observationer fra tidlige guitarsange bliver senere til rum, groove og en mærkelig form for filmisk ro.

Alex Turners fremførelse ændrer sig i takt med musikken. En frase kan fare hurtigt forbi guitaren eller omvendt ligge bredt over et langsomt arrangement. På vinyl bliver denne afstand mellem pladerne håndgribelig: en anderledes LP kræver nogle gange en anden måde at lytte på. Lad musikken bestemme sit eget tempo først. Ændringerne i stemme og akkompagnement fortæller så mere end en sammenligning med et enkelt velkendt hit.

På AM er rytme og selvtillid i centrum; The Car sætter blikket ned. Det er netop mellem de to plader, at man hører, hvor meget et band kan skifte form.

Kunstnerhistorien bag Arctic Monkeys forbinder historierne bag disse valg. Indierock og alternativ rock er med til at placere de første riffs, men forklarer ikke alt, hvad der kom efter.

Oasis bringer det kollektive omkvæd, The Doors den natlige atmosfære. Foo Fighters holder bandet direkte, Talking Heads lader et groove vippe, og Radiohead sætter formen i tvivl igen og igen.