ALBERT KING.

Albert King har en betydelig vægt i en guitarfrase. En buet tone, en kort stilhed og et klart svar fra bandet kan skabe mere spænding end en lang række toner. Hans blues drejer sig om tone, timing og rummet omkring stemmen.

I King indtager guitaren nærmest rollen som en andenstemme. En lang, svævende tone kan indfange følelsen i en linje uden at gentage den bogstaveligt. Som et resultat er hans blues afslappet: svaret får lov til at hænge ud et øjeblik. Dette gør forskellen på at spille mange toner og lade en frase tale særligt hørbar.

På vinyl kan man følge vekslen mellem vokal og guitar på tværs af en hel side af pladen. Bandet holder rytmen i gang og giver solisten tilstrækkelig plads til at ånde. Selv sideløbende med Muddy Waterss arbejde skiller den unikke balance mellem tone og timing sig ud. Det er musik, der bevarer sin kraft, når man lytter blødt og giver de subtile accenter tid til at skinne igennem.

Når du lytter, skal du først følge vokalen og derefter guitaren. Du hører, hvordan de to komplementerer hinanden: et spørgsmål besvares ikke med det samme, men får et svar med sin egen rytme. Selv når akkompagnementet bevæger sig mod soul, forbliver den direkte spillestil genkendelig.