ACCEPT.

Accept spiller metal med en steelrytme og et omkvæd, der gerne vil tilbage med det samme. Lyden er tung og lige til sagen, men riffene er omhyggeligt konstrueret til det øjeblik, hvor hele bandet sætter ind.

De melodiske guitarlinjer giver riffene en retning, der går ud over ren kraft. Et tilbagevendende motiv gør sangen genkendelig, selv når trommer og vokal skærper fokus. På LP fungerer denne vekslen mellem attack og melodi på tværs af en hel side af pladen. Skru musikken lidt ned, og følg blot accenterne: du vil høre, hvor omhyggeligt det solide ydre er konstrueret.

Balls To The Wall er et logisk første stop. Metal Heart giver mere melodi til volden; The Rise Of Chaos viser, hvordan den genkendelige tilgang fortsatte med at fungere senere.

Udover deres egen udvikling hjælper kunstnerhistorien bag Metallica med at følge den bredere metalfortælling. Gennem heavy metal og hardrock hører man, hvordan forskellige bands udvandt spænding fra guitarer.

Prøv Metallica for skarpere acceleration, Black Sabbath for den mørke oprindelse og AC/DC for ren rytme. Led Zeppelin og Guns N’ Roses åbner to meget forskellige veje fra den samme guitarenergi.