Etuiet er erfarvet, tung vinyl og et mærke, der ser gammelt ud. Det virker måske åbenlyst: det må være en originalpresning. Alligevel kan den samme plade være blevet genudgivet år senere med næsten det samme cover, det samme katalognummer og nogle gange endda det samme mærkedesign.
Hvis man vil vide præcis, hvilken version der ligger på pladespilleren, skal man derfor se længere end forsiden af etuiet. De vigtigste spor findes ofte på ryggen, på mærket og især i det glatte område omkring midten af pladen.
Tid til en lille undersøgelse.
FØRST OG FØRST — Hvad er en originalpresning?
Udtrykket originalpresning bruges ikke altid på samme måde. Nogle gange mener man den allerførste kommercielle udgivelse af et album i det land, hvor det oprindeligt udkom. I andre tilfælde er der tale om den første presning, der blev udgivet i et bestemt land.
Et album kan for eksempel først udgives i Storbritannien og nogle måneder senere i Holland. Den hollandske udgave kan være den første hollandske presning, men er ikke automatisk den første udgivelse på verdensplan.
Beslut derfor på forhånd, hvad du vil fastslå:
-
Er det en udgivelse fra det oprindelige år?
-
Er det den første udgivelse i dette land?
-
Eller leder jeg efter den allerførste version, der udkom hvor end den nu udkom?
Uden denne afgrænsning kan den samme plade på én gang beskrives som både original og som en senere udgivelse.
START MED ETUIET — Find katalognummeret
Start med katalognummeret. Det er koden, som et pladeselskab bruger til at identificere en specifik udgivelse. Du finder det normalt på ryggen eller bagsiden af etuiet og på pladens mærke.
Notér koden præcis, inklusive mellemrum, prikker og bindestreger. En lille forskel kan tyde på et andet land, et andet pladeselskab eller en senere genudgivelse. Tjek også, om nummeret på etuiet stemmer overens med nummeret på pladen. En forkert plade i et gammelt etui forekommer oftere, end du tror.
Katalognummeret er en god start, men sjældent et entydigt bevis. Nogle pladeselskaber brugte det samme nummer igen i årevis. Se derfor altid på flere kendetegn, før du drager en konklusion.
TJEK MÆRKET — Detaljerne afslører versionen
Se derefter på mærket i midten af pladen. Hold ikke kun øje med farven, men også med:
-
logoet og dets placering;
-
den anvendte typografi;
-
navnet på pladeselskabet eller distributøren;
-
copyrighttekster langs kanten;
-
angivelser for mono eller stereo;
-
rettighedsorganisationer som STEMRA, BIEM, GEMA eller SACEM;
-
landet, hvor pladen er fremstillet.
Pladeselskaber ændrede regelmæssigt deres design. Et andet logo, et ændret firmanavn eller én ekstra linje tekst kan gøre forskellen mellem en tidlig presning og en genudgivelse fra nogle år senere.
Sammenlign derfor altid hele mærkets layout. Det er ikke nok, at farven er den samme.
LÆS RUNOUT-OMRÅDET — Se, hvor musikken stopper
De vigtigste oplysninger findes ofte i runout-området: den glatte udløbsrille mellem den sidste track og mærket. Dette område kaldes også dead wax.
Hold pladen skråt under en lampe og drej den langsomt rundt. Du vil se prægede eller håndgraverede bogstaver, tal, symboler eller initialer. Skriv alt præcis af for både side A og side B. Hold også øje med, hvad der er præget, og hvad der ser ud til at være skrevet i hånden.
Matrixkoden blev brugt under produktionsprocessen til blandt andet at identificere pladesiden, mastering eller det anvendte produktionsskridt. I runout-området kan der desuden stå initialer fra en mastering-ingeniør, en angivelse af en presse eller andre produktionskoder.
En kode, der slutter på A og B eller på 1 og 2, henviser ofte til de to pladesider. Ekstra tal eller tegn kan give oplysninger om en specifik produktionsversion. Betydningen varierer dog fra pladeselskab til pladeselskab og fra presse til presse. Et lavt nummer er derfor ikke automatisk bevis for en first pressing på alle album.
LANDET HAR BETYDNING — Tjek udgivelseslandet
Mange album blev presset næsten samtidigt i flere lande. Etuierne kan nogle gange se identiske ud, mens vinylen blev produceret lokalt.
Led efter angivelser som:
-
Made in the Netherlands;
-
Printed in Germany;
-
Manufactured in the UK;
-
en lokal distributør eller rettighedsorganisation.
Hold også øje med kombinationen af etui og plade. En britisk plade kan senere være endt i et hollandsk etui, eller omvendt. For en korrekt identifikation skal de forskellige dele logisk høre til den samme udgivelse.
STREGKODE ELLER INGEN STREGKODE? — En indikation, ikke et endeligt bevis
På ældre album kan en stregkode hurtigt vise, at du har at gøre med en senere udgivelse. Men fraværet af en stregkode betyder ikke automatisk, at pladen er en originalpresning. Genudgivelser uden stregkode findes ligeledes, især når gammelt artwork blev genbrugt.
Se derfor også på:
-
originale indre etuier;
-
plakater, hæfter eller indlæg;
-
klistermærker på etuiet;
-
pris- eller distributionskoder;
-
afvigende tracklister;
-
forskelle i copyright-året.
Disse dele understøtter identifikationen, men er normalt ikke afgørende hver for sig.
MATCH UDGIVELSEN — Sammenlign den præcise version
Med katalognummeret, landet, mærket og de fulde runout-oplysninger kan du søge efter den rigtige udgivelse i en specialiseret musikdatabase.
Sammenlign ikke kun årstallet og billedet. Tjek:
-
katalognummeret;
-
udgivelseslandet;
-
mærkedesignet;
-
matrix- og runout-koderne på begge sider;
-
stregkoden og øvrige identifikationskoder;
-
særlige forhold ved etuiet og de medfølgende dele.
Brug de fundne oplysninger som sammenligningsgrundlag, og led efter flere bekræftelser, når det gælder dyre eller sjældne plader.
ALMINDELIGE FEJL — Her går det ofte galt
“Pladen er tung, så den er original”
Vinylens vægt siger i sig selv intet om udgivelsesåret. Både gamle plader og moderne genudgivelser kan være tunge eller tynde.
“Det samme år står på etuiet”
Copyright-året henviser ofte til det oprindelige værk og gentages regelmæssigt på senere udgivelser.
“Der er ingen stregkode på den”
Det kan tyde på en ældre udgivelse, men det beviser ikke, at det er den første presning.
“Matrixkoden er skrevet i hånden”
Både prægede og håndgraverede koder forekommer på både originale og senere presninger. Den præcise kombination er vigtigere end den måde, koden er anbragt på.
“Sælgeren kalder den en first pressing”
En salgsbeskrivelse er ikke en identifikation. Bed om tydelige billeder af mærkerne og de fulde runout-koder, før du betaler.
LYDER EN FIRST PRESSING ALTID BEDST? — Ikke nødvendigvis
En first pressing kan være historisk interessant, sjælden eller værdifuld. Det betyder ikke automatisk, at den lyder bedst. Pladens stand, den anvendte mastering, kvaliteten af presningen og indstillingen af dit anlæg har alle indflydelse på, hvad du hører.
En omhyggeligt fremstillet genudgivelse i fremragende stand kan lyde bedre end en slidt original. Køb derfor ikke kun en historie eller et årstal. Beslut dig for, hvad der er vigtigt for dig: samlerværdi, historisk betydning, lydkvalitet eller blot glæden ved pladen.
VINYL-DETEKTIVENS TJEKLISTE
Vil du identificere en presning? Tjek altid:
-
det præcise katalognummer på både etui og mærke;
-
mærkedesignet og al kanttekst;
-
udgivelseslandet og producenten;
-
matrix- og runout-koderne på begge sider;
-
stregkode, pris- og distributionskoder;
-
indre etui, indlæg og andre originale dele;
-
overensstemmelser med én specifikt beskrevet udgivelse;
-
standen af plade og etui, uafhængigt af selve presningen.
Én indikation er sjældent nok. Det er kombinationen, der fortæller historien.
BLIV VED MED AT LEDE
At genkende en originalpresning kræver opmærksomhed, tålmodighed og nogle gange en lup. Det er netop i det, der ligger en del af tiltrækningskraften. En plade er ikke kun musikken i rillen, men også et håndgribeligt spor af, hvor, hvornår og hvordan den musik blev udgivet.
Og nogle gange viser det sig, at den helt almindelige plade fra genbrugsbutikken pludselig er meget mere interessant, end man troede.
VID, HVAD DU SPILER.
