THE STROKES.

FEM MUSIKERE, ÉN ANSPENT SAMTALE.

Hos The Strokes lyder en guitar sjældent, som om den alene skal bære hele sangen. En kort figur får svar fra en anden guitar, bassen bevæger sig mellem dem, og trommerne sætter samtalen under tidsnød. Ovenpå det synger Julian Casablancas med en stemme, der virker både tæt på og fjernt på samme tid. Melodien er klar, men fremførelsen har nok smårevner til at gøre en pæn popsang utilpas. Det samspil forklarer mere om bandet, end billedet af læderjakker og en New York-gade nogensinde kan.

Casablancas er sangeren, Nick Valensi og Albert Hammond Jr. spiller guitar, Nikolai Fraiture spiller bas, og Fabrizio Moretti spiller trommer. Deres partier er nemme at skelne fra hinanden, selv når det hele lyder kompakt. Især den fordeling gør det værd at lytte igen. En riff, der først passerer som akkompagnement, viser sig ved næste runde at trække melodien i en helt anden retning. Bandet opbygger spænding med små forskydninger inden for en genkendelig form.

IS THIS IT: ET DEBUT, DER KOMMER DIREKTE IND.

Is This It udkom i 2001. Pladen tilbyder en tilgængelig indgang: korte sange, tydelige melodier og lidt plads mellem det første indtryk og omkvædet. Last Nite sætter sine guitarfigurer solidt ved siden af hinanden; Someday giver den samme direktehed en blødere melankoli. På Hard to Explain fortsætter den rytmiske fremdrift, mens stemmen virker mere tøvende. Tre forskellige sindstilstande passer således ind i en bandlyd, du hurtigt genkender.

Tiltrækningskraften ligger også i den måde, musikken bevæger sig på. Trommerne holder farten uden at markere hver passage med en ny gestus. Guitarlinjer fortsætter ofte under sangen. Casablancas behøver derfor ikke at annoncere et stort dramatisk omkvæd: sangen har allerede opbygget spændingen. Selv når en melodi lyder let, kan akkompagnementet bevare noget utålmodigt. Det gør debutten velegnet til at synge med på med det samme, men giver den samtidig nok modstand til ikke at forsvinde efter én runde.

ROOM ON FIRE: DET SAMME SPROG, ANDRE ACCENTER.

Med Room on Fire fra 2003 holder bandet sig tæt på den kompakte sangform. Det betyder ikke, at alle sange gør det samme. Reptilia sætter en markant basfigur op mod kantede guitarer og en sanglinje, der får mere og mere pres. Automatic Stop bevæger sig løsere, med accenter, der ikke alle falder på samme sted. Og Under Control giver plads til en roligere, næsten soul-agtig tilgang. Forandringen ligger mindre i lydens dimensioner end i det, som musikerne tillader inden for de dimensioner.

12:51 er et godt eksempel på, hvordan en genkendelig melodisk farve kan bestemme en hel sang. Den høje, klaveragtige figur giver sangen en lethed, der ikke helt stemmer overens med stemmens trætte kant. Partierne løber tæt forbi hinanden, men fortæller forskellige ting. I Album Story om Room on Fire følger vi de kontraster gennem pladen, fra åbningen til I Can’t Win.

STEMMEN SOM EN DEL AF ARRANGEMENTET.

Casablancas synger ikke konstant over resten af bandet. Nogle gange virker det snarere, som om han sidder midt i det instrumentale mønster. Hans frasering kan afskære en linje, hvor man forventer en bredere udstrækning, eller lade en vokal hænge, mens trommerne fortsætter. Derfor opstår der en forskel mellem akkompagnementets faste bevægelse og stemmens menneskelige tøven. Den, der kun lytter til de mest kendte riffs, går glip af en vigtig del af karakteren.

Også de to guitarer fortjener særskilt opmærksomhed. En høj melodi og en kort akkordfigur kan sammen give et fyldigt indtryk uden at der er brug for en lang solo. Når den ene partier lidt mindre, bliver den anden pludselig skarpere synlig. Det er en måde at spille på, hvor det lyder lige så vigtigt at lytte til hinanden, som at udføre sin egen idé. Den indbyrdes timing giver sangene deres fremdrift og forhindrer, at den kompakte opbygning bliver stram, men livløs.

THE NEW ABNORMAL: MERE TID TIL SANGEN.

The New Abnormal udkom i 2020 som det sjette studiealbum. Rick Rubin producerede pladen, som blev optaget i Shangri-La Studios i Malibu. Afstanden til det tidlige arbejde er nem at høre uden at bandet bliver uigenkendeligt. På The Adults Are Talking fortsætter guitarlinjerne at tale sammen, men sangen tager længere tid til at udfolde sin bevægelse. Casablancas bruger forskellige registre, hvilket giver stemmen flere roller inden for den samme sang.

At the Door skaber et andet miljø. En markant elektronisk lyd bærer melodien og lader sangen arbejde længere. Ode to the Mets giver ligeledes plads til at vokse. Bandet behøver ikke helt at give slip på sin gamle direktehed for at skabe et mere rummeligt arrangement. Forskellen med Room on Fire gør sammenligningen interessant: der følger den ene korte beslutning efter den anden, her kan en musikalsk tanke blive stående længere, før der kommer et svar.

TO INDGANGE PÅ LP.

Den koblede udgave af Room on Fire på vinyl og The New Abnormal på LP lader to tydelige sider af The Strokes høre. Begynd med Room on Fire, når du vil følge de sammenflettede guitarer og korte sange. Vælg The New Abnormal, når du er nysgerrig på, hvordan det samme samspil med længere linjer og andre klangfarver håndterer det.

Begge produktsider viser oplysningerne for den specifikke udgave; det oprindelige albumår og udgivelsesdatoen for en senere presning kan variere. Vinylfarve eller vægt alene beviser ikke en anden mastering eller bedre lyd.

Når du lytter, fungerer en enkel sammenligning godt: sæt Reptilia ved siden af The Adults Are Talking. I begge sange hører du genkendelige figurer, der fortsætter med at udfordre hinanden, men udviklingen får et andet tempo. Den forskel kræver ikke en dom over, hvilken periode der er bedst. Den viser, hvordan et band kan bevare sit eget musikalske sprog og alligevel lære at lave andre sætninger. For det bredere miljø omkring det tidlige arbejde kan du også læse videre i THE 2000s.

Udforsk hos SJELF THE STROKES – Reality Awaits (1LP, Coloured Vinyl), THE STROKES – First Impressions of Earth (1LP, Coloured Vinyl), THE STROKES – Room On Fire (1LP, Coloured Vinyl), THE STROKES – First Impressions of Earth (1LP Vinyl), THE STROKES – The New Abnormal (1LP, Coloured Vinyl), THE STROKES – Angles (1LP Vinyl, Rca Records Label), THE STROKES – Comedown Machine (1LP Vinyl, Rca Records Label). Produktsiderne viser vinyludgivelserne og LP-formatet.