TAKE THAT.

FEM ANSIGTER, ÉN FÆLLES LYD.

Take That opstår i 1990 i Manchester. Gary Barlow, Mark Owen, Howard Donald, Jason Orange og Robbie Williams udgør den oprindelige gruppe, bragt sammen af manager Nigel Martin-Smith. Deres første verden drejer sig om at optræde, danse, synge og finde et publikum, der vil svare på den energi.

På debuten Take That & Party fra 1992 hører man en gruppe, der holder pop og dansmusik tæt sammen. Rytmen er klar, omkvæderne er rummeligt opbygget, og stemmerne skal også forblive genkendelige over larmen fra en sal. Samtidig åbner A Million Love Songs allerede op for en mere rolig mulighed. Et klaver og en melodi kan fastholde den samme opmærksomhed som en komplet koreografi.

Gary Barlows sans for at skrive sange bliver en vigtig grundpille. Men Take That handler også om forskellene mellem mennesker. Mark Owens lyse, sårbare klang, Robbie Williams' udstråling og Howard Donalds og Jason Oranges nærvær gør fem navne til en gruppe, som lytterne på forskellige måder kan knytte sig til.

MOMENTET, HVOR ALT ACCELERERER.

Med Everything Changes fra 1993 finder Take That en mere overbevisende balance mellem udstråling og egne sange. Pray bliver deres første britiske nummer ét-single. Sangen har noget klogt: de enkelte sanglinjer lyder personlige, mens omkvædet virker skabt til at blive båret af flere stemmer.

Lyt til, hvordan musikken holder plads til sangen. Akkompagnementet behøver ikke konstant at tiltrække sig opmærksomheden. Små rytmiske accenter bringer sangen frem, mens melodien gør det følelsesmæssige arbejde. Det er en anden form for styrke end blot at gøre alt højere eller fyldigere.

Samarbejdet med Lulu på Relight My Fire viser den udsvævende side. Hendes stemme bringer en anden erfaring og skærper sangen ind. Gruppen kan altså i samme periode både få en følsom popsang og en stor, skinnende dansplade til at virke. Repertoiret vokser dermed ud over én fast holdning.

BACK FOR GOOD OG SUCCESENS GRÆNSE.

På Nobody Else fra 1995 står Back for Good, en sang, der næsten helt lader melodien tale. Den rolige bevægelse, den varme fællessang og den enkle opbygning gør det nemt at komme ind i den. Netop fordi der er lidt i vejen, forbliver følelsen klar.

Det er et smukt eksempel på pop, der bliver stor gennem beherskelse. Du kan synge den i en stadion, men også lade den spille lavt, mens du laver noget andet derhjemme. I begge tilfælde forbliver den samme kerne hørbar. Sangen har ikke brug for forklaring eller dekoration for at være genkendelig.

Imens ændrer gruppen sig markant. Robbie Williams forlader gruppen i 1995; i 1996 stopper Take That. For fansene er det slutningen på en fælles periode. For medlemmerne begynder søgningen efter en egen eksistens uden for gruppen. I bakspejlet ved vi, at der stadig vil følge meget, men på det tidspunkt er fremtiden åben.

GENKOMSTEN, DER VOKSE MED.

I 2006 udkommer Beautiful World. Gary, Mark, Howard og Jason vender tilbage med musik, der hørbart passer til en næste livsfase. Patience er et stærkt udgangspunkt til det. Sangen opbygges fra tilbageholdenhed, med et omkvæd, der lader spændingen udånde.

Den genkomst virker, fordi gruppen tillader den forløbne tid. Stemmerne må lyde ældre, arrangementerne har mere luft, og sangene søger en anden slags nærhed. Publikum er i mellemtiden også gået videre: andre huse, andre relationer, andre dage. En kendt gruppe kan så bringe noget velkendt uden at skulle forblive præcis det samme.

På Shine får den nye fase et solrig ansigt. Sangens lette bevægelse og Mark Owens genkendelige stemme skaber en løsere følelse. Inden for ét album kan alvor og glæde stå side om side. Dermed bliver Take That igen en gruppe for nutiden, med nok fortid til at give mødet ekstra betydning.

THE CIRCUS: STORE GESTUS MED EN LILLE KERNE.

The Circus fra 2008 åbner mulighederne yderligere. Greatest Day starter overskueligt og vokser til et omkvæd, der kan omfatte et helt rum. Den opbygning er omhyggeligt doseret: det store øjeblik føles større, fordi musikken først arbejder hen imod det.

Også Said It All fortjener opmærksomhed. I skiftet og sammensmeltningen af stemmer ligger en vigtig del af historien. Melodien lyder, som om flere mennesker fra deres egen position kommer frem til den samme følelse. Hos Take That er fællessang derfor mere end en smuk afslutning. Den kan også fortælle noget.

Det gør dette album velegnet til at blive lyttet til som helhed. Mellem de kendte singler er der hvilepunkter og andre farver. Du hører, hvordan en gruppe kan forme en aften: samle opmærksomhed, holde den et øjeblik og på det rigtige tidspunkt skabe plads til en fælles udladning.

FEM SAMMEN IGEN.

Til Progress fra 2010 slutter Robbie Williams igen. De oprindelige fem står sammen i studiet igen, men musikken vælger et andet miljø. Elektroniske rytmer, mørke accenter og skarpere former giver albummet et eget karakter inden for deres diskografi.

The Flood er den tilgængelige indgang, med stemmer, der ser ud til at søge et stort landskab. Andre steder på albummet lyder mere uro og kant. Det er interessant at høre Take That her som en gruppe, der vil prøve noget. Genforeningen leverer en ny plade, som også uden forhistorien tilbyder noget musikalsk at udforske.

TRE STEMMER, ET NYT FORHOLD.

Fra III fra 2014 fortsætter Take That som trio med Gary Barlow, Mark Owen og Howard Donald. Jason Orange forlader gruppen; Robbie fokuserer igen på sit soloprojekt. Titlen gør forandringen synlig, mens musikken holder opmærksomheden fremad.

På These Days hører du en bevægelig, let popgruppe. Sangen stoler på rytme, korte melodiske gestus og glæden ved den fælles fremførelse. Med Wonderland fra 2017 vokser lyden igen mod store sale. Besætningen ændres, men følelsen for et fælles omkvæd forbliver en konstant.

THIS LIFE OG VIDERE.

Med This Life fra 2023 kommer opmærksomheden igen tættere på stemmerne og instrumenternes varme. Singlen Windows, produceret af Dave Cobb, har en afslappet bevægelse. Der er luft mellem delene, så sangen ikke behøver at kæmpe for at blive hørt.

Det niende studiealbum lyder som musik fra mennesker, der bedre kender deres eget tempo. Det giver en anden farve til velkendte emner som forbindelse, forandring og at gå videre. Fremtiden forbliver åben: Dreamers er annonceret til senere i 2026, men er på skæringstidspunktet endnu ikke udgivet.

Den, der vil opdage Take That igen, kan stille tre plader ved siden af hinanden: Everything Changes, Beautiful World og Progress. Du hører det samme behov for melodi i tre forskellige miljøer. Det er en smuk måde at lytte forbi mindet om én hit.

Se TAKE THATS kunstnerside for vinyludgivelser og mere at opdage.

Læs videre i POP.

Læs også Robbie Williams' Artist Story og opdag hans soloplader på vinyl.

Udforsk hos SJELF TAKE THAT – This Life (1LP Vinyl), TAKE THAT – Everything Changes (1LP Vinyl, Reissue), Take That – Everything Changes (1LP Vinyl, Reissue), Take That – Dreamers (1LP Vinyl). Produktsiderne viser vinyludgivelserne og LP-formatet.