PJ HARVEY.

EN STEMME, DER STÆNDIG FORANDRER SINE FORTEGN.

Hos PJ Harvey genkender du en stemme, før du ved, i hvilken verden du er havnet. Nogle gange lyder den som en person, der har ryggen mod muren. Kort efter tager den afstand, bliver til en fortæller eller skifter perspektivet til et helt landskab. Denne bevægelighed gør hendes musik så fascinerende. En velkendt lyd er hos hende sjældent en endestation. Det er materiale, som hun kan bygge et nyt album af, forvrænge eller netop helt nedbryde.

I 1991 dannede Harvey en trio i Dorset med bas, trommer og guitar. Singlen Dress udkom den efterfølgende efterår; Dry fulgte i marts 1992. Begyndelsen lyder kompakt og utålmodig. Guitaren skurrer mod rytmen, og sangen kan næsten trække en sætning ud af sammenhængen. Alligevel hører man også en skarp sans for form. Under den rå yderside ligger sange med accenter, pauser og melodiske linjer, der præcis ved, hvornår de skal slå til.

RID OF ME: SPÆNDING I DEN MINDSTE BEVÆGELSE.

På Rid of Me fra 1993 bliver den spænding endnu mere mærkbar. Titelsangen holder sin kraft tilbage i begyndelsen, som om bandet bevidst venter med at give slip. Når musikken bryder ud, får alt det, der før lød småt, en anden betydning bagefter. Det handler ikke kun om at spille højt. Harvey gør forholdet mellem det bløde og det hårde til et dramatisk virkemiddel. En stemme kan både invitere og true på samme tid; en guitar kan fylde et rum uden at gøre det mere tilgængeligt.

Hvis man vælger Rid of Me på vinyl som introduktion, hører man disse modsætninger i en koncentreret form. Derefter er 4-Track Demos et interessant andet blik på det samme tidlige arbejdsterreng. Den oprindelige trio gik i opløsning i 1993, og den efterfølgende efterår udkom denne samling. En demo er ikke en ringere version, der kun har betydning for samlere. Her kan man netop høre, hvilken retning en sang allerede kan have, før et fuldt band eller en endelig produktion bliver inddraget.

TO BRING YOU MY LOVE: EN ANDEN ART AF MØRKE.

I 1995 vælger To Bring You My Love en anden skala. Den direkte fornemmelse af et band i et rum giver plads til en mørkere, mere markant formgivet verden. Titelsangen bevæger sig langsomt og tungt. Meet Ze Monsta viser derimod, hvor meget fysisk kraft en gentaget riff kan bære. Harvey behøver ikke konstant at øge tempoet for at skabe mere pres. Klangfarven, stemmens placering og rummet omkring et instrument gør mindst lige så meget.

Down by the Water er her en nøgle: en rytme, der straks sætter sig fast, en sanglinje, der lokker, og en stemning, der forbliver ubehagelig. Den tilgængelige form fjerner ikke uroen nogen steder. C’mon Billy tilbyder igen en anden indgang med en tydeligere melodisk bevægelse. Albummet viser, at fornyelse hos Harvey ikke betyder, at hvert gammelt spor forsvinder. Blues, rock og dramatisk fortælling kommer i et nyt forhold til hinanden. Du kan læse hele historien i vores Album Story om To Bring You My Love.

MELODI KAN OGSÅ GIVE LYS.

Stories From the City, Stories From the Sea udkom i 2000. Guitaren lyder mere åben, og melodierne træder oftere frem. Good Fortune har en bevægelse, der næsten fører dig med sig af sig selv. Alligevel er det ikke et enkelt skift fra mørke til lys. Harvey fortsætter med at søge spænding i den måde, en stemme bevæger sig gennem et arrangement. Et omkvæd kan lyde storslået, mens sangen som helhed bevarer noget uroligt. Netop denne dobbelthed forhindrer albummet i kun at drives af sin umiddelbare tiltrækningskraft.

This Mess We’re In med Thom Yorke gør to stemmer til mere end en konkurrence om forgrunden. De giver hinanden plads og ændrer dermed ordene vægt. Andre steder behøver Harvey ikke at have nogen ved siden af sig for at give en sang flere perspektiver. På Stories From the City, Stories From the Sea på LP er forskellene mellem de kompakte rocknumre og de mere svævende passager en grund til at lade albummet spille i sin egen rækkefølge.

WHITE CHALK OG LET ENGLAND SHAKE.

Med White Chalk fra 2007 kommer klaveret i centrum. Det instrument gør ikke musikken automatisk mindre betydningsfuld. Den højere sang og den nøgne akkompagnement kan netop fremkalde en kvælende nærhed. Der er lidt beskyttelse bag en bred guitarvæg. Hver tone får plads og dermed også ansvar. Når du sætter dette album ved siden af det tidlige arbejde, bliver det tydeligt, hvor meget Harvey kan forandre uden at miste sin sans for spænding. Vær opmærksom på titlen, når du vælger en udgave: White Chalk og White Chalk – Demos er forskellige udgivelser.

Let England Shake fra 2011 flytter opmærksomheden til land, krig og de mennesker, der gennemgår historien. Melodierne kan være lette, mens emnerne er alt andet end lette. Det gør albummet svært at indfange i én stemning. Sangen giver ordene en bevægelighed, som en højtidelig fremførelse måske ville mangle. Harvey placerer dig ikke kun foran en begivenhed; hun lader dig mærke, hvor mærkeligt det er, at verden omkring den bare fortsætter med at bevæge sig.

EN KATALOG, HVORI MAN KAN HØRE FORBINDELSERNE.

I Inside the Old Year Dying fra 2023 lader igen en anden klangverden høre. Stemmer, små lyde og uventede rum kræver en anden opmærksomhed end angrebet i Rid of Me. Hvis du lytter tilbage gennem kataloget, opstår der forbindelser mellem album, som i begyndelsen virker langt fra hinanden. Behovet for et eget miljø til hver sang forbliver genkendeligt. Instrumenteringen ændrer sig, men Harvey bestemmer stadig, hvor tæt lytteren må komme, og hvornår en velkendt melodi skal få noget fremmed.

Derfor virker én fast beskrivelse kun begrænset. PJ Harvey kan gøre et rocknummer skarpt, lade et klaver lyde næsten nøgent og gøre en historie større end den person, der synger den. Som en første rute er Rid of Me, To Bring You My Love og Stories From the City, Stories From the Sea tre forskellige døre. Hvis du vil lytte videre, finder du de tilhørende album på PJ Harveys kunstnerside. Vælg et album ud fra dets musikalske karakter, og se derefter, hvilken udgave der er tilgængelig. Farven på vinylen eller en ny presning fortæller i sig selv intet om, hvad der gør disse sange så gennemslagskraftige.