IMAGINE DRAGONS.

EN STOR STEMME FOR EN UROLIG FØLELSE

Hos Imagine Dragons kommer omkvædet ofte lige mod dig. Trommerne bliver bredere, Dan Reynolds låser sin stemme fast i takten, og en lille tanke får dimensionerne af en stadion. Den lyd er blevet så genkendelig, at man næsten glemmer at spørge, hvad der ligger nedenunder. Det handler ofte om tvivl, tab eller behovet for at tale sig selv op igen.

Den spænding gør bandet interessant. Musik, der lyder som en sejrsrunde, kan opstå på et tidspunkt, hvor skaberen slet ikke føler sig som en sejrherre. Reynolds talte åbent om det i interviews omkring Loom. Den kraftfulde gestus er nogle gange et forsøg på at finde styrke. Med det i tankerne lyder et medrivende omkvæd pludselig mindre selvfølgeligt.

LANGT FØR ALLE SYNGER MED

Dan Reynolds startede Imagine Dragons i 2008. Las Vegas blev hjemmebasen, hvor bandet lærte at spille, skrive og holde et publikum fanget. Medlemskredsen ændrede sig i de første år. Guitarist Wayne Sermon og bassist Ben McKee kom med; trommeslager Daniel Platzman sluttede sig til i 2011. De tre instrumentalister kendte den musikalske verden fra Berklee, men den daglige praksis blev skabt i klubber og kasinoer.

Det miljø kræver noget andet end en sal fuld af mennesker, der kommer specielt for at se dig. Du skal gøre dig fortjent til opmærksomhed og holde fast i den. Bandet udgav først selvstændige EP'er og byggede sit publikum op trin for trin. De senere store gestusser fik dermed et meget praktisk grundlag: en sang skulle også kunne holde sig oppe, når nogen bagerst i rummet stadig var optaget af noget andet.

Night Visions udkom i 2012. Debuten samlede forskellige lyde, fra den lette, fremadskridende bevægelse i It’s Time til det mørke pres i Radioactive. Albummet føltes ikke bundet til én streng repræsentation af et rockband. Elektroniske teksturer, akustiske detaljer og et markant slagtørsfundament måtte alle være med.

RADIOACTIVE HAR MERE END ÉN BETYDNING

Hos Radioactive ligger en stor del af virkningen i forskellen mellem lille og stort. Åbningen efterlader plads, hvorefter de dybe slag pludselig giver sangen vægt. Reynolds synger, som om han vil bryde igennem det pres. Det gør sangen velegnet til enorme billeder, men også til en meget personlig læsning. Han har selv forklaret, at sangen handler om depression, mens mange lyttere snarere hører en apokalyptisk fortælling i den. De to oplevelser behøver ikke at udviske hinanden. En sang kan opstå i en specifik sindstilstand og derefter blive udfyldt på en anden måde af tusindvis af mennesker. Optagelsen vandt Grammyen for Best Rock Performance i 2014 og blev et vigtigt visitkort for bandet.

Demons lader den sårbare side af det samme debutalbum høres. Tempoet giver teksten mere tid, og melodien bygger op til et omkvæd, der forbliver åbent nok til at blive overtaget af en fyldt sal. Det er netop dér, Imagine Dragons' tilbagevendende evne ligger: at formulere noget personligt, så en lytter kan lægge sin egen oplevelse ved siden af det.

FRA SMOKE + MIRRORS TIL EVOLVE

På Smoke + Mirrors fra 2015 blev det musikalske rum mere uforudsigeligt. Der er mere plads til guitarer, der skurrer, og til sange, der ikke kun læner sig op ad en enkelt effekt. I Bet My Life har gestussen af et fælles synges løfte, mens andre øjeblikke på pladen lyder mørkere eller mere rastløse. Bandet ledte efter måder at fortsætte på efter et enormt debutalbum.

Evolve fra 2017 bragte formen tilbage til en skarpere kerne. Believer sætter stemme og percussion så stramt op mod hinanden, at sangen selv bliver et rytmisk instrument. Thunder leger derimod med forvrængede stemmer og gentagelser. Det er sange, der tydeligt opstiller deres vigtigste idé og derefter lader den komme til genlyd med tiltagende vægt.

Søsteralbummet Origins fulgte i 2018. Med blandt andre Natural og Bad Liar bevægede bandet sig videre mellem solide poprytmer og melodier, der træder blødere ind. Sæt de sange ved siden af hinanden, og forskellen i spænding bliver tydelig: den ene skubber udad, den anden tillader mere tøven.

MERCURY GIVER TABET PLADS

Før Mercury arbejdede Imagine Dragons med Rick Rubin. Den første del udkom i 2021; i 2022 udkom den udvidede dobbeltalbum med Act 2. Tab, sorg og den svære fortsættelse efter et farvel fik en fremtrædende plads. Teksterne blev mere direkte. Hvor ældre sange nogle gange gemte sig bag store billeder, blev det her oftere nævnt, hvad der gjorde ondt.

Det gør Mercury til en anden lytteoplevelse end en kort række af hits. Et dobbeltalbum tillader flere forskellige stemninger og kræver også mere af din opmærksomhed. Den ene sang tilbyder et udbrud, den næste søger et roligere sted. Sammenhængen ligger i at forsøge at leve videre, mens minder bliver ved med at melde sig.

EN NY FARVE PÅ LOOM

Loom udkom i 2024, skabt med det svenske producerduo Mattman & Robin. Pladen er mere kompakt og tillader mere luft. Nice to Meet You bevæger sig legende, mens Fire in These Hills tilbyder en mere eftertænksom slutning. De lysere farver udvisker ikke alvoren. De giver bandet en anden måde at håndtere den på.

I 2024 forlod Daniel Platzman gruppen for at fokusere yderligere på filmmusik. Reynolds, Sermon og McKee forblev kernen. Den, der ser gamle bandbilleder, ser altså en anden besætning end på de senere portrætter. Historien forbliver hørbar, også når de mennesker, der bærer den på scenen, ændrer sig.

ONE THING YOU DIDN’T KNOW

Bandet og familien til fanen Tyler Robinson stiftede Tyler Robinson Foundation i 2013, efter at Tyler døde af kræft. Stiftelsen støtter familier, der bliver ramt af børnekræft. Hans band med musikken, især It’s Time, fik dermed en varig fortsættelse. En sang, der gav støtte, blev begyndelsen på praktisk hjælp uden for koncertsalen.

Se kunstnersiden for IMAGINE DRAGONS for vinyludgivelser og mere at opdage.

Læs videre i POP og ROCK.