OKTOBER. (BLØF)

FIRE MUSIKERE I ET HUS.

Efter et album, som du har fløjet jorden rundt for at lave, kan et rum pludselig være en helt ny idé. For Umoja havde BLØF arbejdet i forskellige lande med andre musikere. Det havde givet møder, nye klangfarver og et stort projekt. Herefter opstod et mere enkelt spørgsmål: hvordan lyder dette band, når de fire medlemmer igen sidder tæt sammen og lader en sang opstå? Hos SJELF finder du Polaroid [Colored Vinyl] på vinyl.

I foråret 2008 rejste Paskal Jakobsen, Peter Slager, Bas Kennis og Norman Bonink til Irland. I Pickering House, nær Dublin, indspillede de nyt materiale. Herfra voksede Oktober og senere April frem. Titlerne antyder to årstider, men oprindelsen ligger i den samme periode. Det ene album blev altså ikke indspillet om efteråret og det andet om foråret. Kalenderen beskriver snarere en stemning end en tidsplan.

RUMMET MELLEM TO AKKORDER.

Den stemning er mærkbar helt fra titelsangen. Oktober forsøger ikke at fange lytteren med en stor entré. Musikken giver sangen tid. Du hører Jakobsens velkendte stemme, men rammen omkring den er mere tilbageholdende. Ordene kommer tættere på, fordi akkompagnementet skubber mindre fremad.

Det gør dette album interessant i forhold til BLØFs øvrige arbejde. Bandet kan skrive en melodi til en hel festivalplads. Her behøver ikke hvert omkvæd at nå hele pladsen. En lille ændring i klaveret eller i måden, en sætning slutter på, kan være nok. Der er mindre travlhed med at annoncere det næste højdepunkt.

Produktionen af BLØF og Marty Brugmans lader den indbyrdes sammenhæng høres. Brugmans var vant til gruppen som fast tekniker. Et beboelseshus som optageplads var desuden ikke helt nyt terræn: bandet havde tidligere også arbejdet uden for det sædvanlige studiemiljø. Pickering House passede ind i en længere søgen efter steder, der kunne have indflydelse på musikken.

Når man indspiller sammen, forskydes opmærksomheden. En musiker reagerer på, hvad den anden gør i øjeblikket. Bassen skal kunne bære klaveret, trommerne skal give plads til et åndedrag, og en guitarparti behøver ikke konstant tilføje noget. På Oktober er den følelse af at lytte til hinanden en vigtig del af tiltrækningskraften. Du hører en gruppe, der vil lade sangen bevæge sig.

ÉN TEKST, TO ØER.

En bemærkelsesværdig historie bag sessionerne begynder med en besked fra Peter Slager til Paskal Jakobsen. Slager sendte Eilanden med tekst og musik. Jakobsen så ordene, men manglede den medsendte musikfil. Han skrev selv en melodi til dem. Så opstod to forskellige kompositioner omkring den samme tekst.

Versionen på Oktober fik senere selskab af en anden Eilanden på April. Den tilfældighed gør noget hørbart, som ofte forbliver skjult i en sang. Ord har ikke en fast musikalsk udgang. Skift tempoet, den melodiske linje eller måden, en sætning lander på, og den samme tekst kan få en anden afstand til lytteren.

Billedet af øer passer til BLØFs sprog: nærhed og isolation får et landskab. Alligevel behøver betydningen ikke at blive kogt ned til én sammenhængende forklaring. Du kan høre sangen som en sang om mennesker, der vil nå hinanden, mens de opdager, hvor meget plads der er mellem dem. Musikken holder den længsel i bevægelse.

EN STEMME VED SIDA AF PASKAL.

Sam Bettens kan høres på Van Veraf Was Het Zo Mooi, Labrador og Hoe Lang Blijf Je Binnen?. Samarbejdet bringer en anden slags spænding ind i albummet. Jakobsen har en stemme, der kan lægge vægt på ordets kanter. Bettens bringer sin egen korn og farve med. Sammen lyder de ikke som to mennesker, der kæmper om det største parti.

Især Van Veraf Was Het Zo Mooi får dermed noget af en samtale, hvor ikke alt bliver sagt direkte. To stemmer kan bekræfte hinanden, men de kan også vise, at mennesker oplever det samme øjeblik forskelligt. Du bliver ved med at lytte til de steder, hvor de mødes, og igen bevæger sig fra hinanden.

Den kortere Hoe Lang Blijf Je Binnen? viser, hvor meget en besked form kan bære. Sangen behøver ikke en lang opbygning for at stille sit spørgsmål. Inden for et album på næsten en time udgør sådanne kompakte øjeblikke en vigtig modvægt. De gør ikke de længere sange mindre, men giver lytteren en anden måde at komme tæt på.

TABET FÅR ET ALMINDELIGT NAVN.

BLØF skriver ofte med store billeder. Have, himmel og afstand kan på få linjer åbne en hel verden. På Oktober står derudover konkrete, hverdagsagtige ord. Allerede en titel som Labrador henter emnet ud af det fjerne. Sorg kan være forbundet med noget, der længe har været en selvfølge i et hjem.

Det giver melankolien på dette album forskellige former. Et kærlighedsbrev er noget, du kan holde fast i. At blive indendørs er en handling. At trække vejret sker normalt af sig selv, indtil nogen beder dig give det opmærksomhed. Sådanne titler gør BLØFs store temaer tilgængelige gennem små bevægelser, uden at hver sang behøver at have et enkelt budskab.

Zo Mooi Zo Mooi er et af de tungeste øjeblikke. Sangen handler om et forventet liv, der ikke får chancen for at udfolde sig. Gentagelsen bliver derfor smertefuld: kærligheden er allerede til stede, mens en fælles fremtid mangler. Arrangementet giver plads til strygere. De forstærker følelsen, men stemmen forbliver det sted, hvor historien lander.

Det er netop her, det hjælper at høre albummet i sin helhed. En sang om et sådant tab får en anden plads mellem sange om tvivl, samhørighed og afstand. Den tidligere musik forbereder ikke en forklaring; den giver blot plads til at blive et øjeblik hos noget svært.

STOLEN OG DET DIGITALE HJEM.

Den tomme stol på coveret passer til albummets tilbagetrukne karakter. Der er ikke et triumferende band i forgrunden. Det er et sted, hvor nogen kunne sætte sig, eller omvendt er stået op. Du behøver ikke knytte en fast historie til det for at lade billedet passe til et album, hvor nærvær og fravær så ofte står side om side.

Samtidig så BLØF fremad med udgivelsen. Købere af cd'en kunne via OpenDisc besøge en virtuel version af Pickering House. Pickering Player lod fans se ind i optageprocessen fra forskellige perspektiver. I 2008 var det et særligt supplement: et fysisk album gav adgang til et digitalt rum, der gjorde musikken skabelse synlig.

Den kontrast passer godt til denne periode. Bandet valgte en direkte musikalsk arbejdsmetode og brugte ny teknik til at dele den oplevelse. Huset var ikke kun en adresse på optagekrediteringen; det blev også en måde at bringe lytterne tættere på værket.

DEN FØRSTE HALVDELE AF EN DELING.

Oktober udkom den 3. oktober 2008 og nåede førstepladsen på den hollandske albumliste. I sin anmeldelse for Festivalinfo hørte Rob Mestrom især en tilbagevenden til mere intense, tydeligere opbyggede sange. Det behøver ikke alle at have det samme forhold til de tidligere plader for at genkende den forandring: BLØF satte igen deres egen indbyrdes klang i centrum.

Med April udkom den anden del i 2009. Mange år senere, i 2023, samlede bandet sange fra denne periode for første gang på vinyl i en tredobbelt udgivelse, med supplerende materiale fra Pickering Sessions. For den oprindelige historie om Oktober forbliver de tretten numre fra 2008 udgangspunktet. Fra den dæmpede åbning til den længere slutning Teveel udgør de en egen lytteoplevelse, med nok plads til at høre et band på ny.