JOSHUA REDMAN — EN HYLDEST TIL SONNY ROLLINS.

Joshua Redman retter sit kommende album på Sonny Rollins musik. If Ever You Would Leave Us (we play for Rollins) udkommer den 20. november hos Blue Note. Den version af God Bless the Child, der blev delt den 9. oktober med Gabrielle Cavassa, giver allerede et indblik i, hvor personlig en sådan hyldest kan blive: saxofonisten skaber plads til en stemme, en velkendt melodi og den historie, der klinger med i den.

BILLETSKREDIT: Joshua Redman, North Sea Jazz 2007 — foto © Siebe van Ineveld / Wikimedia Commons, CC BY-SA 2.0. Arkivfoto; eventuelle beskæringer i visningen er under samme licens.

EN SANG MED EN HISTORIE

En hyldest bliver interessant, når den gør mere end blot at sætte navnet på en stor forgænger på omslaget. Til God Bless the Child vælger Redman en eksisterende forbindelse som udgangspunkt. Sonny Rollins indspillede den med Billie Holiday til The Bridge i 1962. Den nye udgave bygger ifølge Blue Note videre på Rollins harmoniseringer og form. Gabrielle Cavassa bærer hovedmelodien; Redman støtter hende.

Det er et konkret musikalsk valg. Når man vælger en plade af en saxofonist, kan man forvente, at instrumentet bliver omdrejningspunktet overalt. Her er det derimod meningsfuldt at være opmærksom på rummet omkring sangen. Hvornår overtages en melodi, hvornår bliver instrumentet ved siden af, og hvornår får en sætning tid til at klinge ud? Det er spørgsmål, du kan lytte til i denne forsmag uden først at kende hele jazzhistorien.

Forbindelsen går desuden længere tilbage end dette nye album. Redman reagerer på den måde, hvorpå Rollins selv bragte en kendt sang ind i sin musikalske verden. Som lytter hører du derfor ikke udelukkende en sammenligning mellem to saxofonister, men kan også overveje, hvordan en sang får betydning, når den næste generation tager den op. Det genkendelige materiale er begyndelsen på samtalen.

ET KOLLEKTIVT VÆRK, IKKE EN KOPI

Blue Note annoncerede albummet den 15. september som et program med elleve numre fra Rollins repertoire. Besætningerne skifter. Blandt de involverede musikere er Christian McBride, Larry Grenadier, Marcus Gilmore, Peter Bernstein, Kevin Hays, Chris Potter, Cécile McLorin Salvant og Gabrielle Cavassa. Der er altså ikke tale om én fast besætning, der genspiller et gammelt album fuldstændigt.

Det første forudvisningstrack var Grand Street, hvor Redman spiller med Bernstein, McBride og Gilmore. God Bless the Child giver med Cavassa en anden indgang. Allerede den forskel gør det værd at sætte de to forsmage ved siden af hinanden: en instrumental gruppeoptræden og en sang, hvor stemmen bærer melodien. Så får du et spørgsmål med til hele albummet: hvordan forbliver én musikalsk arv genkendelig, når personerne og forholdene ændrer sig?

Vi behandler her de to tilgængelige tracks som en introduktion til et annonceret album, ikke som bevis på, at vi allerede har bedømt hele pladen. Det interessante løfte ligger i opbygningen: forskellige stemmer, der forholder sig til det samme repertoire. Hvad det giver over elleve numre, kan du først opleve som helhed, når hele udgivelsen er tilgængelig.

LYT MELLEM FRASERNE

En anvendelig lytterute starter med melodien. Sæt først God Bless the Child på uden at sammenligne med noget andet. Følg sanglinjen, og bemærk, hvor du oplever en pause. Lyt derefter igen, og ret din opmærksomhed mod samspillet omkring den: saxofonens placering, guitarens svar og bevægelsen fra bas og trommer. Du behøver ikke give alt et teknisk navn for at kunne følge de indbyrdes reaktioner.

Gå derefter til Rollins udgave på The Bridge. Spørgsmålet er ikke, hvilken version der vinder, men hvilke elementer du genkender, og hvilke forhold der forskydes. Når en stemme overtager hovedmelodien, lytter du anderledes til det instrumentale rum. En velkendt frase kan derfor træde frem på ny. Det gør sammenligning til en måde at lytte bedre på i stedet for en konkurrence om den endelige version.

Ved Grand Street kan du gøre det samme med ensemblet som udgangspunkt. Vær opmærksom på, hvad en rytmesektion sætter i bevægelse for dig, og på de øjeblikke, hvor en solist ser ud til at søge en anden retning. Beskriv gerne, hvad du hører, men hold din observation adskilt fra en formodet studioplan. At du oplever spænding et sted, betyder ikke automatisk, at du kan udfylde, hvorfor musikerne traf et bestemt valg.

UDGIVELSEN PÅ DIN HYLLE

Hos SJELF står LP'en og CD'en af If Ever You Would Leave Us (We Play for Rollins) som forudbestilling i kataloget. Den annoncerede udgivelsesdato er den 20. november 2026. LP'en koster 30 €, og CD'en koster 21 € på udgivelsestidspunktet for denne besked. Begge udgaver kan forudbestilles; de ligger endnu ikke klar som direkte leverbar lagerbeholdning. Den aktuelle pris og bestillingsoplysninger findes på de enkelte produktsider.

Vær opmærksom på forskellen mellem en udgivelse og et leveringsøjeblik. Den dato, hvor et pladeselskab udgiver et album, er ikke en personlig leveringsgaranti. Vælg derfor først det medie, du vil lytte på, og læs derefter den aktuelle leveringstid ved produktet. For disse to katalogudgaver angiver vi ikke en eksklusiv farve, signatur eller ekstra tracks, der ikke er bekræftet separat.

Hvem der allerede kender Redman, kan bruge ankomsten af denne plade til at lytte tilbage igen. Hvem der endnu ikke kender ham, har de to nævnte numre som en overskuelig indgang. Start med sangen eller med kvartetten, alt efter hvad der gør dig nysgerrig. Så behøver hele albummet ikke at være en ukendt titel i en lang liste af nye udgivelser.

SE LP'EN — FORUDBESTILLING · SE CD'EN — FORUDBESTILLING

HISTORIEN VIDERE

Det bedste ved en hyldest er, at den kan sende dig i to retninger: til den nye udgave og tilbage til den musik, der gjorde den mulig. Redmans annoncerede Rollins-program giver netop sådan en anledning. Giv forsmagene tid, gå derefter en tur til The Bridge, og kom tilbage i november for at høre det større billede. Så begynder lytningen allerede, før den fysiske plade står i din reol.